Offshore Wind Farm outside the Harbour of Copenhagen
Middelgrundens Vindmøllelaug
 
Offshore Wind Farm outside the Harbour of Copenhagen


Brand i DONGs mølle

09.07.13

Den 14. juni midt på dagen, udbrød der brand i DONGs mølle 10. Da møllen har samlingsinstallationer for hele parken, betød det at alle møllerne, herunder laugets, stod stille hen over weekenden. Tirsdag d. 18. kørte laugets møller igen.

Årsagen til branden var et transformernedbrud. Ingen kom noget til ved branden.  

Afgørelse ved Kolding Byret

09.07.13

Kolding Byret har i maj 2013 frikendt DONG for projekteringsansvar i transformersagen. Byretten finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at pålægge DONG et selvstændigt ansvar for transformernedbruddene. Efter samtale med vores advokat er dommen anket til Vestre Landsret.

Nye forsikringsforhold

16.04.13

Efter grundig overvejelse og dialog med vores forsikringsselskab, har Middelgrundens Vindmøllelaug indgået en ny forsikringsaftale. Dette medfører, at vi har halveret årspræmien. Udefra kommende skader på møllerne, driftstab og ansvar er fortsat dækket.

Udbetaling af afkast 1. oktober

25.09.12

Udbetalinger til andelshaverne fra el-salget i det første halvår af 2012 udbetales den 1. oktober 2012. Beløbet er 125 kroner.

Fukushima-guvernør besøger Middelgrunden

03.09.12

Guvernøren fra Fukushima-region har netop besøgt Danmark og Middelgrunden - tv-indslaget fra DR1 (indslag nr. 11) viser turen billeder fra Middelgrunden.

Der Spiegel skriver om Middelgrunden

03.09.12

Det tyske magasin Der Spiegel har været på besøg i Danmark i løbet af sommeren for at skrive om regeringens måde at regere borgerne på. Der Spiegel har også besøgt Brasilien, Kina og USA og skrevet om samme emne i de respektive lande.